TÆNK TRÆ – NÅR DU BYGGER

1 Klimavenligt og naturligt

En 10 % stigning i træhusbyggeriet over hele Europa vil forøge CO2 oplagringen, så den kan bidrage med næsten 25 % af den drivhusgasreduktion, som er anbefalet i Kyoto Protokollen 1)

Træer optager CO2 , når de vokser. Hvor de fleste materialer udleder CO2 når de fremstilles, oplagrer træbaserede produkter CO2 og er på denne måde med til at mindske klimaforandringerne. En kubikmeter træ oplagrer cirka 0.9 tons CO2. Ved at bygge i træ og derved oplagre træ forlænges tiden, hvor store mængder CO2 holdes væk fra atmosfæren. Bæredygtig drift af skovene sikrer samtidig, at skove genplantes og fornyes – selv skovbunden binder CO2 – helt naturligt.

2 Ressource- og klimasmart

For hver kubikmeter træ, der bruges i stedet for andre materialer, spares udledning af 1,1 tons CO2. Tillagt 0,9 tons CO2 som oplagres, er den totale besparelse op mod 2 tons CO2

Ud over lidt sol og regnvand bruger træ mindst energi til fremstillingen sammenlignet med de fleste andre byggematerialer. For eksempel er energiforbruget ved fremstilling af stål er 24 gange højere end for træ. Beton udleder 0,14 tons CO2 for hver eneste produceret kubikmeter, hvor træ i en tilsvarende mængde modsat optager og lagrer 0,9 tons. For hver kubikmeter træ der ankommer til en byggeplads forbedres kulstofbalancen og udledningen af drivhusgasser reduceres.

3 Isolerer og sparer energi

Træ er en enkel, varig og effektiv vej til et lavere energiforbrug i byggeriet og til et samlet lavere CO2 belastning fra byggeri og bygninger

Træ isolerer bedre en de fleste andre byggematerialer. Fem gange bedre end beton, 10 gange bedre end mursten og 350 gange bedre end stål. Et 25 mm bræt isolerer bedre end 114 mm tegl. En xxx mm ydervægge af træ og mineraluld isolerer lige så godt som en xxx mm væg af tegl og en xx mm væg af beton med samme isoleringstykkelse. Og så er kuldebroer i trækonstruktioner minimale.

4 Fornybart og genanvendeligt

Genbrugstræ er næsten 90% af danske spånplader, og energiforbruget til produktion i træindustrien dækkes i væsentlig grad af træaffald

Træ er det eneste fornybare blandt de normalt anvendte byggematerialer. Anvendt fra bæredygtige skove er der sikkerhed for, at træet både er fornyeligt og lovligt. Træ kan genbruges, og der bruges mindre energi til genbrug af træ end til andre materialer, som f.eks. beton, stål og aluminium. Når træ ikke længere kan genbruges, er det ideelt til CO2 neutral energiproduktion sammen med tilsvarende biomasse.

5 Bæredygtigt og smukt

Træ med et FSC eller PEFC certifikat er den bedste garanti for lovlige og bæredygtige produkter – og for en høj placering i bæredygtigheds-certificeringen af byggerier

Træ til byggeri, møbler og inventar er lovligt fældet. Det er et EU-krav, uanset hvor træet kommer fra. Er træet samtidig fra bæredygtige skove, er der sikkerhed for, at træet ikke alene er fornyeligt og lovlig, men også bæredygtigt og certificeret i forhold til natur og arbejdsmiljø. Træ er ideelt til byggeri: let at forarbejde, varmt og smukt, imødekommende og indeklimavenligt, blødt og hensynsfuldt.